KLASSISK FOR BEGYNDERE

Skal man være ekspert i wienerklassik og sonateform for at kunne få en oplevelse ud af Mozart? Sådan behøver det ikke at være - klassisk musik er for alle. Men det gør det lidt nemmere, og måske bliver oplevelsen lidt større, hvis man kender en smule til spillereglerne og nogle af de ord, man bruger i den klassiske musikverden. Her er en lille introduktion til dig, der er nybegynder, når det gælder den klassiske musik.

Har du mod på mere, inviterer Randers Kammerorkester dig ind i koncertsalen til "Klassisk for begyndere" onsdag den 29. november kl. 19.30. Billetten koster kr. 20, og du kan købe den her.

"UDEN MUSIK ER LIVET EN FEJLTAGELSE"
Friedrich Nietzsche

Randers Kammerorkester
En introduktion
Randers Kammerorkester
Kjole og hvidt?
Randers Kammerorkester
Den klassiske koncert
Randers Kammerorkester
At lytte til klassisk
Randers Kammerorkester
Hvad er en sats?
Randers Kammerorkester
Tempo
Randers Kammerorkester
Hvad er form?
Randers Kammerorkester
Tonearter
Randers Kammerorkester
Dynamik
Randers Kammerorkester
Musik for begyndere
Randers Kammerorkester

KLASSISK MUSIK - EN LILLE INTRODUKTION

Klassisk musik er et stort samlet begreb for den musik, der er komponeret på noder i løbet af de sidste omkring 1000 år. Det siger sig selv, at der er stor forskel på musik fra midten af 1500-tallet og musik komponeret i slutningen af 1800-tallet. Klassisk musik er mangfoldig, og man behøver ikke at kunne lide det hele. Nogle holder meget af barokmusik, mens andre hellere nyder de store følelser i den romantiske musik.

Randers Kammerorkester

SKAL MAN VÆRE SÆRLIG FIN I TØJET, NÅR MAN GÅR TIL KLASSISK KONCERT?

Ved en koncert sidder musikerne ofte i kjole og hvidt. På den måde er i hvert fald herrerne klædt ens, og man bliver derfor ikke distraheret af musikernes påklædning. Man kan koncentrere sig helt om musikken. Der er ingen regler for, hvad publikum skal have på. Man kan gøre, som man vil. Alt er tilladt fra cowboybukser til jakkesæt.

Randers Kammerorkester

SÅDAN FOREGÅ EN KLASSISK KONCERT

Hvornår må man klappe, hvornår skal man bare lytte, og hvordan er forløbet i en klassisk koncert? Her er slagplanen for henholdsvis en "kammerkoncert" uden dirigent og en orkesterkoncert med dirigent. På skrift ser det måske en smule kompliceret ud, men det falder hurtigt helt naturligt, hvis man har været til et par koncerter.

OPSKRIFTEN PÅ EN KAMMERKONCERT:
1) Koncerten begynder, når musikerne går samlet på scenen.
2) Publikum klapper.
3) Musikerne vender sig mod publikum og bukker.
4) Musikerne sætter sig på stolene, ordner noderne og får styr på instrumentet.
5) Musikerne spiller det første stykke musik - måske med en lille pause mellem de forskellige dele. Man klapper ikke i de små pauser.
6) De sidste toner i hele stykket er spillet.
6) Publikum klapper.
7) Musikerne rejser sig og bukker.
8) Musikerne går ud, og kommer måske ind igen, hvis der er mere applaus.

Randers Kammerorkester

OPSKRIFTEN PÅ EN ORKESTERKONCERT:
1) Musikerne går på scenen i spredt orden.
2) Alle musikere sidder klar på scenen, og publikum er på deres pladser i salen.
3) Koncertmesteren (den første af førsteviolinerne, der sidder tættest på dirigenten) rejser sig og peger på oboisten. Der er stilhed i salen.
4) Oboisten spiller tonen "a" (kammertonen) og de forskellige grupper i orkestret stemmer deres instrumenter.
5) Stilhed
6) Dirigenten går på scenen, og publikum klapper.
7) Dirigenten bukker og giver hånd til koncertmesteren.
6) Dirigenten går op på dirigentpodiet (en lille forhøjning foran orkestret). Han eller hun løfter hænderne og sætter det første stykke musik i gang. Måske er der nogle små pauser mellem de forskellige afsnit i stykket. Her klapper man ikke.
7) Når musikken er slut, og dirigenten sænker armene, klapper publikum.
8) Dirigenten vender sig om og beder musikerne rejse sig.
9) Dirigenten bukker, går ud, og musikerne sætter sig.
10) Hvis der er mere applaus kommer dirigenten ind på scenen igen og bukker etc.

Randers Kammerorkester

HVORDAN LYTTER MAN TIL KLASSISK MUSIK?

At lytte til klassisk musik behøver ikke at være anderledes end at lytte til al mulig anden musik. Man kan læne sig tilbage og lade sig føre med af musikken. Det vigtigste er at være åben over for det, der sker, mens musikken spiller. Skifter musikken karakter undervejs? Er det bare smukt og dejligt, eller er der også perioder, hvor det lyder grimt, aggressivt eller meget pågående? Klassisk musik kan udtrykke alle former for følelser - både glæde, begejstring, angst og smerte.

Ofte varer et stykke klassisk musik lidt længere tid end en popsang. For at bevare koncentrationen og ikke fare vild i tonerne kan det være godt at vide lidt om bl.a. melodier, form og udvikling. Det gør det nemmere at følge med. Herunder kan du læse lidt mere om indholdet i musikken.

Randers Kammerorkester

HVAD ER EN SATS?

Et stykke klassisk musik er ofte opdelt i flere afsnit - vi kalde dem for satser. De forskellige satser i et stykke musik har forskellige stemninger og udtryk. Første og sidste sats er for det meste hurtige og fulde af energi. Anden sats er ofte langsom med smukke melodier og tredje sats er en såkaldt menuet, hvor man tæller til tre i takten.

Mellem de forskellige satser er der for det meste en pause, hvor musikerne vender blad i noderne eller tjekker, om instrumentet er ok. Er det en koncert med dirigent, sænker dirigenten armene og slapper lidt af, før han sætter næste sats i gang. Når man var til koncert i 1700-tallet blev der snakket og kommenteret mellem satserne og under musikken, men i dag er reglen, at man ikke klapper eller taler mellem satserne. På den måde kan man blive i den stemning, musikken har skabt uden at blive forstyrret.

Randers Kammerorkester

TEMPO

Komponisten har over noderne til de forskellige satser i et stykke musik noteret, hvor hurtigt satsen skal spilles. Det hedder tempobetegnelser, og de står på italiensk - den klassiske musiks sprog ligesom engelsk er rockmusikkens. For musikeren fortæller tempofortegnelsen også lidt om karakteren i satsen. F.eks. er en "adagio" et meget langsomt og ofte sangbart stykke, mens "presto" er meget hurtig og fuld af energi.

I programmet til en koncert kan man se tempofortegnelsen for de forskellige satser i de stykker musik, der bliver spillet. Mozarts symfoni nr. 41 ser for eksempel sådan ud:

1. sats: Allegro vivace
2. sats: Andante cantabile
3. sats: Menuetto - Trio. Allegretto
4. sats: Molto allegro

Oversat til dansk er satsbetegnelserne i Mozarts Symfoni nr. 41:

1. sats: Hurtigt og livligt
2. sats: Roligt og sangbart
3. sats: Menuet og mellemstykke. Hurtigt, men ikke for meget
4. sats: Meget hurtigt (men ikke så hurtigt som presto)


DE VIGTIGESTE TEMPOBETEGNELSER:
Allegro: Hurtigt (næsten alle værker har en allegro som første sats)
Adagio: Langsomt
Andante: I roligt slentre-tempo

DE NÆSTEN LIGE SÅ VIGTIGE TEMPOBETEGNELSER:
Presto: Meget hurtigt
Largo: Meget langsomt
Grave: Langsomt og højtideligt
Moderato: Moderat tempo - hverken hurtigt eller langsomt
Vivace: Hurtigt og livligt


ORD, SOM SÆTTER TEMPOET OP ELLER NED:
Ritardando: Tempoet bliver lidt efter lidt en smule langsommere
Rallentando: Tempoet bliver lidt efter lidt en smule langsommere
Accelerando: Tempoet bliver lidt efter lidt en smule hurtigere

Randers Kammerorkester

HVAD ER FORM?

Form er den måde et stykke musik udvikler sig, mens tiden går. Man kan kalde det for musikkens arkitektur. En af de meste enkle er formen i en almindelig popsang: vers-omkvæd-vers-omkvæd. Form er altså en beskrivelse af den rækkefølge, de forskellige afsnit optræder i.

I den klassiske musik kan formen være mere indviklet. Hvis man vil prøve af fange formen og udviklingen i et stykke musik, er det en god ide at lytte efter melodierne. Hvornår dukker de op, og viser de sig i forskellige varianter. I den klassiske musik kalder man melodier for tema eller motiv.

Randers Kammerorkester

TONEARTER

Et stykke musik kan enten stå i dur eller mol. F.eks. C-dur og D-dur eller c-mol og d-mol. Der er i alt 12 dur-tonerarter og 12 mol-tonearter. En dur-toneart har som regel en lys og optimistisk stemning, mens mol kan være mere vemodig og melankolsk. Ofte skifter et stykke musik mellem dur og mol men med en overvægt på enten det ene eller det andet.

I nogle former for musik skifter komponisten meget hurtigt mellem de forskellige tonearter. Man kalder det at "modulere". Det var almindeligt i slutningen af 1800-tallet. Hvis komponisten vil udtrykke store og påtrængende følelser, kan han gøre det ved hjælp af mange og hurtige modulationer. Hvis musikken hovedsageligt bliver i en toneart og kun modulere meget begrænset, giver det en mere tryg oplevelse af musikken.

Randers Kammerorkester

DYNAMIK

I den klassiske musik er dynamikken eller lydstyrken meget vigtig. Det vil sige om et stykke musik er kraftigt eller svagt, og om noget udvikler sig fra svagt til kraftigt eller omvendt. I barokmusikken som går fra ca. 1600 til 1750 bruger komponisterne det, man kalder "terrassedynamik". Her er f.eks. et afsnit i et sats kraftig og umiddelbart efter uden overgang er det svagt. Fra omkring 1750 begynder man at interessere sig for, at lydstyrken f.eks. gradvist kan vokse og udvikle sig fra at være svagt til at være kraftig. På den måde blev musikken mere dynamisk, og den enkelte sats i et stykke musik kunne ændre karakter undervejs.

DE VIGTIGSTE ORD OM DYNAMIK:
Forte (f): Kraftigt
Fortissimo (ff): Meget kraftigt
Piano (p): Svagt
Pianissimo (pp): Meget svagt
Crescendo: En udvikling, hvor lydstyrken bliver kraftigere og kraftigere
Diminuendo: En udvikling, hvor lydstyrken bliver svagere og svagere

Randers Kammerorkester

KLASSISK MUSIK FOR BEGYNDERE

Den klassiske musik er mangfoldig. Sæt dig godt til rette og lyt her til nogle eksempler på musik, der er særligt velegnede til den, der er ny i den klassiske musik.

J.S. BACH: AIR

W.A. MOZART: SYMFONI NR. 41 - 4. SATS

LUDWIG VAN BEETHOVEN: SYMFONI NR. 7 - 2. SATS

J.S. BACH: BRANDENBURGKONCERT NR 3

MAURICE RAVEL: PAVANE FOR EN AFDØD PRINSESSE

GUSTAV HOLST: JUPITER FRA PLANETERNE

W.A. MOZART: KLARINETKONCERT - ANDEN SATS

STEVE REICH: DOUBLE SEXTET

W.A. MOZART: SERENADE NR. 10 FOR BLÆSERE - TREDJE SATS