KONCERTER 2022-2023

Randers Kammerorkester

MESSA DI GLORIA

Lørdag den 1. april 2023 kl. 15.00
Sct. Mortens Kirke


Gennem et helt liv skabte Puccini operaer, der handler om liv og død og om alle menneskets følelser og tanker. Puccini var kun 22 år gammel, da han komponerede Messa di Gloria – en messe til kirken – men den indeholder begyndelsen til det, som senere gjorde ham berømt som operakomponist af musikalske dramaer som La Boheme, Tosca og Madama Butterfly. I flere af de senere operaer genbrugte Puccini således flere passager fra messen, og den koncentration, nærvær og intensitet, som kendetegner de store og medrivende arier i operaerne, finder man også i messen. De to vokalsolister er tenoren Anders Kampmann og barytonen Jens Søndergaard, og bag orkestret står Sct. Pauls Cantori.

Som indledning til koncerten spiller Randers Kammerorkester under ledelse af David Riddell den spanske Josuè Blancos ”Fjordens fortællinger”, der i 2021 vandt førstepris ved Randers Kammerorkesters komponistkonkurrence. I sit værk maler Blanco et musikalsk billede af vandstrømmes farve og lyde, sådan som mennesket oplever det. Fjordens minder og oplevelser smelter sammen med vandets farver til en samlet fortælling.

Køb billet

Josuè Blanco:
Fjordens fortællinger

Giacomo Puccini:
Messa di Gloria