KONCERTER 2023-2024

Randers Kammerorkester

HOLOGRAMMET

Lørdag 6. april og søndag 7. april 2024 kl. 14.00
Randers Storcenter


To dage i april forvandler Randers Storcenter sig til scenen for en ny musikdramatisk forestilling. Seksten musikere, 70 skoleelever, 70 ældre over 60 år fra Randers Seniorkor og fire vokalsolister fordeler sig mellem butikker og cafeer i små grupper, der spreder og samler sig på tværs af gangene.

Fire kvindelige kunstnere har skabt et nyt kunstnerisk univers, der handler om den tid, vi alle lever i. På tværs af generationer undersøger forestillingen, hvordan vi bliver til hele mennesker, hvordan vi bekæmper ensomhed, og hvordan ord, fortælling, musik, stemmer og bevægelse formår at give et svar på de spørgsmål, vi stiller os selv. Publikum kan frit bevæge sig rundt i Storcentrets gange og opleve forestillingens mange dele og fortællinger.

Forestillingen er skabt i et tæt samarbejde mellem forfatteren Ida Marie Hede, billedkunstneren Marie Kølbæk Iversen, koreografen Nønne Mai Svalholm og komponisten Katinka Fogh Vindelev. David Riddell står for den musikalske ledelse. Der er gratis adgang til forestillingen, der er støttet af Statens Kunstfond.


INTRODUKTION

Introduktion ved forfatter Ida Marie Hede, billedkunstner Marie Kølbæk Iversen, koreograf Nønne Mai Svalholm og komponist Katinka Fogh Vindelev.

Information om tid, sted og billet: www.fof.dk/da/randers-favrskov-mariagerfjord

BILLETPRISER
Fri entré