KONCERTER 2023-2024

Randers Kammerorkester

MØDET MELLEM MENNESKER

Onsdag 28. februar 2024 kl. 19.45
Værkets Koncertsal


Den dansk-amerikanske Lil Lacy er det sidste led i en kæde med fire komponister fra hver sin tidsalder. Fra Bach og Rosetti over Schubert til Lacy, der har komponeret et helt nyt værk specielt til denne koncert. For Lacy handler musikken om mødet mellem mennesker, og tonerne bliver til ud fra et stærkt ønske om at tale direkte til publikum.

I Schuberts Strygekvintet er emnet liv og skæbne. Schubert komponerede kvintetten i de sidste uger før sin død og blotlægger i musikken et helt liv med såvel sorger og sårbarhed som fest og optimisme. Det er musik, der indeholder det, som alle må forholde sig til: Liv og død, tragedie og livsglæde, skrøbelighed og styrke.

Med Bach og Rosetti begynder koncerten med musik, hvor hovedsagen er det veloplagte sammenspil mellem musikerne og vellyden af toner og rytmer.

Medlemmer af Randers Philharmoniske Selskab kan afhente gratis billet til koncert og foredrag i Værkets billetsalg.


FOREDRAG VED LIL LACY KL. 18.30-19.30:

Komponisten Lil Lacy introducerer et nyt værk, der bliver uropført ved denne koncert.

Køb billet

PROJEKTET ER STØTTET AF KODA KULTUR
Randers Kammerorkester

J.S. Bach:
Koncert nr. 2 efter Vivaldi arr. for blæsere

Antonio Rosetti:
Blæserkvintet

Lil Lacy: Uropførelse

Franz Schubert:
Strygekvintet


BILLETPRISER
Løssalg: kr. 155
Abonnement: kr. 125
Under 25 år: kr. 40
Foredrag: kr. 40

LYT TIL SCHUBERTS STRYGEKVINTET