RANDERS KAMMERORKESTER
Robert Schumann:
Märchenerzählungen op. 132 for klarinet, bratsch og klaver

J.N. Hummel:
Septet for klaver, fløjte, obo, horn, bratsch, cello og kontrabas op. 74

Francis Poulenc:
Trio for obo, fagot og klaver op. 43

Maurice Ravel:
Strygekvartet i F-dur

Eventyrlige fortællinger
Onsdag den 28. marts 2012 kl. 19.30
Værkets Koncertsal

Schumanns Märchenerzählungen - eventyrfortællinger - lukker op til en poetisk verden af eventyr og drømme, der i sammenspil med klaveret foldes ud i to mørktfarvede instrumenter - klarinetten og bratschen. Mellem tonerne og midt i eventyret anes den tyske komponists febrilske og spændte sind, mens et stort overskud af elegance og charme kan opleves i Poulencs veloplagte trio for obo, fagot og klaver.

Ravel lokker nye klangfarver ud af de fire strygeinstrumenter i sin eneste Strygekvartet, der bevæger sig fra varm optimisme til energisk friskhed. Sammen med klaveret finder seks stryge- og blæseinstrumenter desuden sammen i en virtuos septet af J. N. Hummel, der som komponist byggede bro mellem Mozarts iørefaldende enkelthed og Chopins på samme tid brillante og inderlige følsomhed.