RANDERS KAMMERORKESTER
Ole Schmidt:
Klarinetkoncert (uropførelse)

Igor Stravinskij:
Pulcinella-suite

W.A. Mozart:
Symfoni nr. 40

Kraftfulde orkesterfarver
Onsdag den 18. april 2012 kl. 19.30
Værkets Koncertsal

Mozarts store symfoni nr. 40 er et af den østrigske komponists mest personlige værker, hvor hans livssituation og sindsstemning skinner klart igennem. Symfonien balancerer i et nyt personligt udtryk mellem en markant, kraftfuld energi og en stor romantisk følsomhed.

I musikken til balletten Pulcinella rækker Stravinskij bagud til en række værker af den italienske barok-komponist Pergolesi, som Stravinskij loyalt har gen-komponeret. Resultatet er blevet et levende og sprudlende værk, der blander Pergolesis iørefaldende melodier med Stravinskijs farverige harmonisering og virtuose orkestrering.

Ole Schmidt var i en årrække chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester men kan ved denne koncert opleves som komponist i en uropførelse af hans koncert for klarinet og orkester.

David Riddell dirigerer, mens solisten er John Kruse, der til daglig er soloklarinettist i Det Kongelige Kapel og desuden fast medlem af juryen i Den Internationale Carl Nielsen Musikkonkurrence. Sammen med Det Kongelige Kapels Kammerorkester spiller John Kruse i marts 2011 Carl Nielsens Klarinetkoncert ved Lincoln Center Festival i New York.