RANDERS KAMMERORKESTER
Sigurd og Kammerorkestret
Lørdag den 28. april 2012 kl. 14.00
Værkets Koncertsal

Sammen med musikeren, pianisten og entertaineren Sigurd Barret inviterer Randers Kammerorkester børn og deres voksne med på opdagelse ind i musikkens eventyrlige verden.

I tv-udsendelser som "Sigurds bjørnetime" og "Sigurd og symfoniorkestret" har Sigurd Barret demonstreret en forrygende evne til at formidle den klassiske musik og orkestrets instrumenter. Der er derfor lagt op til en fornøjelig og lærerig eftermiddag i selskab med Sigurd og Kammerorkestret.

Umiddelbart efter koncerten vil musikerne og lærere fra Randers Musikskole i Værkets foyer demonstrere og fortælle om deres forskellige instrumenter. Der bliver også lejlighed til selv at prøve instrumenterne.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Randers Musikskole og støttes af Sparekassen Kronjyllands Gavefond.