Et ungdommeligt livsmod og en umiddelbar kraft og viljestyrke er kernen i den unge Beethovens Septet, der har rod i arven efter Haydn og Mozart. Værkets friske lethed og charme er af den amerikanske digter Walt Whitman blevet beskrevet som "naturens latter på en bakkeskrænt i solskin".

Den modne Beethoven går i Strygekvartet nr. 15 til grænserne for, hvad musikken kunne udtrykke i begyndelsen af 1800-tallet. Kerneordene er her fordybelse og koncentration. Med overbevisende og bevægende skønhed formår Beethoven i kvartettens tredje sats at beskrive forvandlingen fra at være ramt af sygdom og bekymring til at blive helbredt og få livet tilbage.