KONCERTER 2024-2025

Randers Kammerorkester

2 X BRAHMS

Onsdag 9. oktober 2024 kl. 19.30
Værkets Koncertsal


Oplev to parallelle verdener – den symfoniske og den kammermusikalske – når Randers Kammerorkester i samarbejde med det Jyske Musikkonservatorium først spiller Johannes Brahms’ Klaverkvartet nr. 1 og derefter Arnold Schönbergs loyale symfoniske udgave af det samme værk.

Frygten for at skrive den store symfoni gjorde, at Brahms i mange år koncentrerede sig om kammermusikken, før han 43 år gammel i 1876 havde premiere på sin første symfoni. Schönberg forestiller sig i sit partitur, hvordan Brahms ville have komponeret Klaverkvartetten i 1856, hvis han allerede da havde modet til at give sig i kast med det store symfoniorkester. Koncerten tilbyder en ekstraordinær mulighed for at gå i dybden med et enkelt mesterværk og opleve alle hjørner og nuancer i to forskellige udgaver.

Den kinesiske Hao Deng sidder ved flygelet i Klaverkvartetten. Efter studier i Tianjin, København og Aarhus debuterede hun som solist i juni 2024 fra Det Jyske Musikkonservatorium. David Riddell dirigerer.

Køb billet

Johannes Brahms:
Klaverkvartet nr. 1 i g-mol

Johannes Brahms:
Klaverkvartet nr. 1 i g-mol i Arnold Schönbergs symfoniske udgave


BILLETPRISER
Løssalg: kr. 160
Abonnement: kr. 125
Under 25 år: kr. 40

LYT ANDANTEN FRA BRAHMS' KLAVERKVARTET I ORIGINALUDGAVEN

LYT ANDANTEN FRA BRAHMS' KLAVERKVARTET I ORKESTERUDGAVEN